Seneste nyheder

Tid til nærvær og fordybelse

Vi mødes til en weekend på dejlige Ærø med masser af yoga, meditation og vegetarisk mad.

Du får mulighed for at bevæge din krop og komme helt ned i gear.

Din krop bliver genopbygget og kan restituere.

Vi arbejder med dynamisk yoga og med Yin yoga for balance.

Du bliver guidet gennem meditationer og du får små skriveøvelser til at fastholde dine erkendelser og erfaringer – hvis du vil.

Yogaretreat på Ærø

2.-4. oktober – VENTELISTE

6.-8. november – 2 ledige pladser

29.-31. januar – åben for tilmelding

26.-28. marts – åben for tilmelding

7.-9. maj – åben for tilmelding

Vi bor på Rise Præstegaard, der ligger midt på Ærø. Elena og Till har købt den gamle præstegård og renoveret den nænsomt. Elena er kok og vil lave vegetarisk mad til os, der er overvejende økologisk, og sæsonbestemt. Der vil være Yogi te og kaffe til rådighed og ofte stå frugt og grønt fremme som mellemmåltider.
 
Der bliver tid til at mærke naturen i den tidlige morgen, til at nyde stilheden, til at tage en tur til stranden og til at betragte den funklende stjernehimmel over den mørke ø. På Ærø er der fuldkommen ro og du er omgivet af skønhed. Der er ingen ydre forstyrrelser og udsigten er store flader af grønt og blåt, træer, marker, hav og himmel.
 
Det siger deltagerne:
 
“Tak for et skønt yoga retreat. Du formåede at undervise alle, tak for det. Og du er meget meget behagelig at være i yoga-selskab med selvom man bliver presset. Det var en øjenåbner for mig at se hvad jeg havde skrevet i min lille bog – så DET er bestemt en god ide! Også skønt at man blev opfordret men ikke påduttet det! Og så var maden jo helt fantastisk!”
 
“Jeg var meget glad for, at der var meget yoga på programmet. Det var virkelig dejligt, at bruge så mange timer på yoga, men det var en tilpas mængde, for det var også dejligt, at der også var fritid til at se sig lidt omkring på smukke Ærø. Jeg synes, at vi fik en varm velkomst fra dig og de to søde mennesker på Præstegården. Det var fint at samles omkring et måltid, for at få set hinanden ordentlig, og få introduceret hinanden. Maden var FANTASTISK, og jeg synes ikke der manglede noget der. Det var også hyggeligt med en lille velkomstgave med ting fra Ærø.”
 
Vi bliver en lille gruppe på max 10 deltagere. Der er mulighed for indkvartering i 4-personers eller 2-personers værelse.
 
Pris:
1 x 4-personers værelse, pris: 3500 kr
3 x 2-personers værelse, pris: 3800 kr
 
Medbring håndklæde, yogamåtte og en notesbog.

Tilmelding:

Du tilmelder dig ved at indbetale et depositum på 1000 kr på Mobilepay 24368 og sende en mail til ksglue@gmail.com.
Du vil få tilsendt nogle spørgsmål for at give dig den bedste oplevelse på retreatet.
Du får en opkrævning på resten af beløbet en måned før retreatet.

Program:

Fredag

17.00: Ankomst til og indkvartering på Rise Præstegaard (passer med færge kl. 15.05 fra Svendborg)

17.30: Velkomst og indledende dynamisk yoga

19-20: Middag

20-21.30: Yin yoga med fokus på hofter og bækken, yoga nidra

 

Lørdag

8-9: Morgenmad (enten før eller efter morgenmaden kan du smutte til havet og tage en dukkert)

9.30-12: Dynamisk yoga – vi arbejder med hele kroppen og med styrke, fleksibilitet og balance

12-13: Frokost

13: Pause til strandtur, afslapning, behandlinger, etc…

15.30-17.30: Hjerteåbnende yin yoga

18: Middag og afslapning, stjernekig, strandtur, tid til ro….

 

Søndag

8-9: Morgenmad

9.30-12.30: Dynamisk yoga og yin med fokus på klarhed og retning

12.30-14: Frokost og afrunding, pakke sammen og tage afsked (færge afgår fra Ærøskøbing 14.35)

Praktisk:

Færge afgår fra Als, Faaborg, Svendborg og Rudkøbing.

En enkeltbillet koster 43 kr.

Fra færgelejerne i Marstal, Ærøskøbing og Søby går der bus til Store Rise, hvorfra du kan gå til Rise Præstegaard. Busserne er gratis.

At tage sin bil med færgen koster 89 kr og det er vigtigt at bestille plads i god tid.

Rise Præstegaard ligger Kirkeballevej 4, 5970 Ærøskøbing. Når du drejer ind omkring Rise Kirke fra hovedvejen, ligger det oppe langs med kirken ad en lang indkørsel, der fører op til gården. Du kan sagtens parkere på gårdspladsen.

Har du mulighed for at komme før eller blive længere tid, er der mange spændende oplevelser på Ærø, og jeg er sikker på at Elena på Rise Præstegaard vil hjælpe med indkvartering.

Derudover kan vi anbefale hawaiansk massage hos Silke Loeb-Wagner som bor tre huse fra præstegården. Helle Toft tilbyder kropsbehandlingen Manu Vision og vil gerne komme til retreatet og behandle. Derudover er der Marijanne Kiær i Vejsnæs, som laver massage og homøopati og bor helt fantastisk (men der er der mange, der gør, på Ærø…) Giv en melding, hvis du ønsker mere information om behandlinger.

Vi har sørget for en god pause lørdag middag, både så du kan lade yogaen bundfælde sig i kroppen, men også så du har mulighed for at tage en tur til stranden – den nærmeste er Store Risemark. Eller du kan tage til Skipperbyen Marstal med stranden Halen eller Eventyrbyen Ærøskøbing med stranden Vestre Strand. Både strande og byer er fine at opleve. En smuk og imponerende naturoplevelse er istidslandskabet ved Voderup Klint.

Om stilarten

 

Vi arbejder med præcision i stillingerne og forsøger at genfinde kroppens rette linjer og den mest hensigtsmæssige kropsbrug. Om dette er dit første møde med yoga, eller du har længere erfaring, vil du kunne tage de præcise anvisninger med dig i din videre praksis.
Fordi vi arbejder så kropsligt og konkret, påvirker vi muskelstrukturen, så musklerne bliver stærkere og mere fleksible og knoglerne styrkes. Derudover påvirkes nervesystemet, så du efter endt undervisning vil opleve mere overskud og ro i hverdagen.

Om underviseren

 

Kristine Skytte Glue har sin grunduddannelse fra Frankrig og er certificeret multi style yogalærer fra Ashtanga yoga Shala i Århus. Hun har undervist de seneste 16 år, både i København, Odense og på Ærø, hvor hun har sin egen yogaskole, Ø-yoga, som tilbyder undervisning inspireret af Iyengar, Ashtanga og Vinyasa, men derudover også Yin-yoga og SUP-yoga.

Eller på facebook: Ø-yoga, Ærø

Har du spørgsmål, kontakt gerne:

ksglue@gmail.com eller tlf. 61 27 78 37