Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/yogaoglevetliv.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/yogaoglevetliv.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2762

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/yogaoglevetliv.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3706
Hvilke hjernebølger styrer dit liv? - Yoga og levet liv

Seneste nyheder

Hvilke hjernebølger styrer dit liv?

Det er da pudsigt, at yoga for tusindvis af år siden blev beskrevet som “at stilne bølgerne i sindet”. (Patanjali: Yoga Chitta Vritti Nirodha) Når man netop i dag kan måle hjernebølger og se, at kvaliteten af vores svingninger i hjernen har betydning for, hvordan vi agerer og reagerer. Og faktisk for hvordan vi oplever verden.

Hurtige og langsomme hjernebølger

Der er ikke den nyeste forskning, jeg har fat i, men hjernen har nok ikke ændret sig væsentligt siden 2007. I bogen “Writing down your soul”, fortæller Janet Conner om fire typer hjernebølger.

Beta er de hurtigste og hænger sammen med stress, arbejde og koncentration. De langsomste bølger er delta, og det er dem, vi oplever, når vi sover dybt. Det vil sige, at når vi vågner ved vækkeuret, bliver vi kastet fra de langsomste bølger og over i det hurtigste, der kan forekomme. Og dér bliver mange hele dagen.

I den moderne verden er der ikke mange aktiviteter, der hjælper krop og hjerne til at falde til ro. Langt det meste af det vi kan finde på at foretage os, er noget, der virker opspændende både på krop og nervesystem – og altså på hjernebølgerne.

Oplysning og kreativitet

Alpha hjernebølger er lidt langsommere end beta. Men langsomme nok til at man oplever ro og kreativitet – og måske en løsning på problemer, man spekulerer over. Man oplever alpha hjernebølger, når man er engageret og koncentreret om godt arbejde. Når man er i flow.

Theta hjernebølger er de næst-langsomste. Den er den tilstand, vi er i, når vi vågner naturligt. Når man ligger og er helt afslappet, tydeligt husker sine drømme og måske ser helt anderledes på tilværelsens udfordringer. Det er en tilstand hvor hjernen og sindet er åbent for nye muligheder.

Når man mediterer og er trænet i det, vil man efterhånden bevæge sig i dybere og dybere lag af theta hjernebølger. Jeg har ofte oplevet, at jeg midt i meditation pludselig har den perfekte indledning til den næste tekst. Eller kan se en ny forbindelse mellem teori og det kropslige arbejde i yogaen.

Stress og fart

Og hvad så? Det er jo ganske fint, hjernen har mulighed for forskellige hastigheder, og vi kan være kreative eller lade være. Men det kan bare blive lidt ensidigt. Det kan være en følelse af, at tiden smuldrer væk, og man ikke kommer nogen vegne.

De fleste dage vågner jeg af vækkeuret – eller et råbende barn. MOAR! Og jeg skal straks i gang med dagens gøremål. Jeg skal rydde op, undervise, jeg skal planlægge, markedsføre og hente barn igen. Så er der vasketøj, madlavning, badning, putning – gøremål stort set lige til jeg lægger mig igen.

De dage jeg har meget travlt, har jeg ikke tid til at meditere. Og jeg kan bare sige, at hele dage med beta-hjernebølger, det er ikke noget, der gør mig glad!

Beta-hjernebølgerne vil fikse det hele. Beta-bølgerne skriver to-do lister og opfinder vigtige opgaver. Beta-bølgerne er ligeglade med at jeg er træt eller sulten eller gerne vil gå en tur. Beta-bølgerne har travlt! Hele tiden!

Jeg får udrettet en masse. Men jeg er ikke tilfreds. Og jeg er sjældent færdig. For at få den følelse af tilfredshed, kræver det et skift i hjerneaktiviteten. Det sker sjældent af sig selv og i hvert fald ikke, hvis man fortsætter den hektiske aktivitet. Man når det ikke ved at løbe hurtigere.

Fuld opmærksomhed på vejrtrækningen

Det fik mig til at tænke på Thich Nhat Hanhs lille bog “breathe! you are alive” som er en analyse af en sutra (lille læretekst) om fuld opmærksomhed på vejrtrækningen. Den bog vender jeg ofte tilbage til – men ofte først, når jeg er helt opslugt af hurtige bølger og for længst burde have mediteret.

Sutraen beskriver 16 metoder til fuld opmærksomhed på vejrtrækningen, som er metoder til meditation. Yoga er meditation i bevægelse, og du får nogle af de samme effekter som ved meditation. Og yogastillingerne er i øvrigt designet til at forberede kroppen på at sidde stille i lang tid i meditation.

De første metoder handler om at iagttage vejrtrækningen. Er det en kort eller en lang indåndning? Dernæst sender vi opmærksomheden videre til kroppen, og vi forsøger at berolige kroppen.

Umuligt at føle glæde

Det var den næste metode, jeg kom til at tænke på i forbindelse med hjernebølger. Da jeg første gange mødte den lille bog, var jeg stress-sygemeldt og med depression og instruktionen var næsten umulig at følge. “Ånd ind og føl glæde. Ånd ud og føl lykke.” De følelser kunne næsten ikke opfindes i min krop.

Det kan de nu. Men hvor tit giver jeg mig egentlig tid til at føle glæde? Virkelig mærke efter i kroppen, hvilke fysiske fornemmelser er der, hvordan føles det?

Vi løber så hurtigt efter lykke og glæde, men hvis vi ikke giver os tid til at føle det, hvordan skal det så opstå? Når hjernen knokler på højeste blus fra væggeuret ringer og til vi går i seng, hvornår skal der så være tid til ro, til indsigt og til kreativitet?

Mediter på glæde

Jeg prøvede at sætte mig og smile. Jeg lod min daglige meditation være udelukkende fokus på at føle glæde. Måske glæde over noget bestemt. Måske lykke over min fjollede 3-årige. Men derefter den rene følelse i kroppen.

Og jeg kan virkelig undre mig over, hvor sjældent jeg virkelig mærker efter.

Der er mange gode stunder i løbet af en dag. Men jeg har ikke fokus på at mærke det. Det er langt nemmere at blive optaget af dagens udfordringer og træne bekymringsrynken dybere. Ofte bekymringer, der erstattes af nye dagen efter. Livet fortsætter. Der kommer hele tiden nye bekymringer.

Men der er også hele tiden rum til glæde. Glæden kan ligeså vel være til stede i hvert øjeblik. Hvis vi giver os tid til at mærke det.

At trække vejret og smile. Bare smile. Og så tror jeg nok, jeg vil prøve at lægge andre aktiviteter ind i min dag, så min hjerne kan få lov til at arbejde i flere hastigheder!

No Comments

Leave a reply