Yogalærer og ejer af Ø-yoga Ærø: Kristine Skytte Glue

Seneste nyheder

There is no Planet B

There is no Planet B

Det er meget fint at være klimahellig, indtil man selv bliver stillet i et dilemma – og ikke vælger den grønne løsning.

I torsdags fortalte min mand mig om et program, han havde hørt i radioen, hvor en politiker blev interviewet omkring klimaproblematikken. Klimaudfordringen, som lige nu ligner begyndelsen til enden.

Hun fortalte om sine fine initiativer, som bl.a. var, at hun havde droppet kød til morgenmad og frokost. Ja, undskyld mig, men godt nok er proteiner godt om morgenen, men at se det som en sejr, at man kan droppe kød til morgenmaden – så er der langt igen.

Det viste sig da også at være, for politikeren da blev spurgt til den mest klimabelastende forbrugsvane efter kød, nemlig rejser, svarede hun: ”Mine rejser, dem rører jeg ikke.”

 

The tipping point

Så er der virkelig langt igen. Eller måske kortere – kortere tid før vi når the tipping point, det afgørende punkt, som fysikeren Jesper Møller Grimstrup skriver om i sit lange facebook-opslag. Vi er snart nået dertil, hvor vi ikke længere kan påvirke klimaet. Det vil være irreversibelt. Det kan ikke gøres godt igen.

Han har som konsekvens valgt at droppe sine rejser.

Det siges, at det er så lidt, vi alle kan gøre – og derfor kan det ikke engang betale sig. Og ja, det er ganske lidt vi alle kan gøre, fx at indføre én kødfri dag om ugen. Det er da så lidt og det er FOR lidt. Hvad med at indføre én køddag i stedet?

Og rejser. Det er så nemt at blive forarget over andre, og jeg kunne også meget nemt beslutte mig for, at nu skulle det være slut. Det er et år siden, jeg har fløjet sidst og jeg begyndte at tænke på de lande, vi har besøgt, før det var for sent, og de lande vi nu kan nå med bus og med tog.

Det var alt sammen meget fint og med helt ren samvittighed – indtil mine to bedste veninder spurgte mig: ”Vil du med til Paris?”

 

Kulsort klimasamvittighed

Jeg var i Paris en måned som 18-årig, og jeg har været der mange gange siden, både med veninderne, men familien og med arbejdet. De kunne lige vove på at tage af sted uden mig!

Og med min nye klima-beslutning, måtte jeg jo tage bussen. Det planlagde jeg så, indtil det gik op for mig, at så ville det slet ikke kunne lade sig gøre. At tage tre dage væk fra familien og arbejdet ville blive til… en uge. Selvfølgelig også kompliceret af, at jeg bor på en ø.

Så meget for så lidt. Jeg endte med at hoppe med på deres flyrejse fra København. Med kulsort klimasamvittighed – som vi alle vist burde have. Bortset fra dem, er overhovedet ikke har det.

 

Vil du have et træ?

Jeg hørte i radioen om en kvinde, der levede meget bæredygtigt. Når hun rejste med fly kompenserede hun for CO₂ udslippet ved at plante træer.

Så jeg vil gerne høre, om der er nogen, der vil have et træ? Altså et nyt et til at plante – for vores have har ikke plads til flere. (Jeg mener det: i hønsegården fx, gror der et blommetræ lige ved siden af et fyrretræ, og de høje kroner gror sammen. Under dem står der et æbletræ og et pæretræ, som i kronerne gror sammen med et ahorntræ, et birketræ og et rønnebærtræ. Nedenunder dem gror der (udover skvalderkål) også roser, bonderoser, stikkelsbær, en vinranke, brombær, kristtjørn og snebær. Det er ikke alt, der trives lige godt.

Men hvad kan jeg mere gøre, når nu jeg er så dobbeltmoralsk og alligevel rejser til Paris med fly?? Udover det vi gør i forvejen.

 

Jeg spiser ikke muskler

Fx maden. Jeg er ikke veganer, selvom nogen tror det. Jeg er heller ikke vegetar. For hvorfor skal jeg kaldes noget, bare fordi jeg ikke spiser kød? Min mellemste datter blev spurgt, om hun var vegetar og dertil svarede hun: ”Jeg er mig selv.”

At jeg ikke spiser kød, skyldes til dels klimahensyn, til dels et lidt for indgående kendskab til muskler efter et spændende anatomikursus og mit store arbejde med muskelstruktur. Jeg har simpelthen ikke lyst til at spise muskler, heller ikke selvom de stammer fra andre levende væsener end mennesker.

Det er god og fyldig mad vi laver og vi savner ikke kød. Og ja, vi bliver mætte. Proteinkilder fra planteriget har lige så højt proteinindhold som kød, nogle endda højere. Sojabønner har fx 36 g protein pr. 100 gram, mod fx kylling, der har 26 gram protein pr. 100 gram.

Og grove grøntsager hjælper med. Nu har vi også to store børn, og vi er heldige, at de efter deres neofobiske periode (fra 3-8 år – der er håb endnu, for jer med mindre børn) er begyndt at spise alt, og særligt sætter de pris på stærk indisk mad. (Den lille på halvandet spiser alt, inklusiv skumgummi, kattemad, pap, mariehøner, jord og sand)

 

Spis som en budhist

Indisk mad er ofte vegansk. Hinduer er vegetarer. Buddhister er vegetarer. Og undlader man yogurt-raitaen, kan meget indisk mad laves uden animalske produkter overhovedet.

Vi laver dahl, den traditionelle indiske linsesovs, som kan laves i gigantiske portioner og som varer flere dage (også til morgenmad og frokost, så er man ude over at droppe kød der.)

Vi laver curry med søde kartofler, med græskar og med butternutsquash, for det har vi i haven.

Meget thailandsk mad kan laves vegansk. Kokosfedt, kokosmælk, tofu, svampe. Masser af krydderurter, chili, ingefær, gurkemeje.

Vi laver nudelsuppe med grøntsager, kokosmælk og kikærter eller kidneybeans.

Vi laver kødsovs på plantefars og flere af børnenes venner har spist det og ikke opdaget, at det ikke var traditionel kødsovs. Vi laver lasagne på belugalinser, som får samme farve som kød og har lidt samme tekstur.

Børnene får ofte rester med på madpakke, ellers får de humus eller pesto eller bønnepostej. Eller de får et madbrød med det arabiske krydderi, zaatar, blandet op med olivenolie. (Er de så vegetarer? Nej, de spiser kød, når de får det serveret.)

 

Klimahellig

Er vi hellige? Sådan klimahellige? Det bør man vel egentlig ikke overveje længere. Heller ikke arbejde på at pudse sin glorie, men bare forsøge at dele nogle gode råd, så vi alle kan have glæde af at være på denne jord.

Og er det så nok? Nej, det er aldrig nok. Nu bruger vi komposterbare kaffekapsler til Nespresso (i stedet for aluminium) og nedbrydelige plastikposer.

Men hvad med al plastikken i badeværelset? Men hvad med vores brændeovne? Hvad med bilen?

Hvad med min rejse til Paris?

Comments:

  • ปั้มไลค์

    august 4, 2019 at 12:19 am

    Like!! I blog frequently and I really thank you for your content. The article has truly peaked my interest.

  • ปั้มไลค์

    august 7, 2019 at 7:22 am

    Like!! Really appreciate you sharing this blog post.Really thank you! Keep writing.

Leave a reply