Yogalærer og ejer af Ø-yoga Ærø: Kristine Skytte Glue

Seneste nyheder

At strække en muskel

At strække en muskel

De sidste par dage har der på mine hold været noget frustration over “korte muskler”. Så hvordan kan vi strække en muskel?

Hvis du ønsker, dine muskler bliver mere fleksible, skal du arbejde langsomt og trække vejret. Et hårdt intenst stræk hvor du ikke kan trække vejret af smerte, giver dig ikke det, du ønsker.

Hvis man strækker og strækker og strækker en muskel, vil den ikke blive længere – men gå i stykker. Og hvis en muskel ikke er fleksibel, flytter belastningen til leddet og vi forstrækker et ledbånd eller en muskelsene. Og hvis det heller ikke er fleksibelt, så brækker knoglen.

Derfor ønsker vi os fleksible muskler og stærke knogler.

Muskelarbejdet i yoga – at strække en muskel

Der sker noget særligt med musklerne, når vi laver yoga. Men først lidt om muskelarbejdet generelt.

Hvis vi strækker en muskel til dens maksimum lige med det samme, vil den trække sig sammen. Altså, går man hurtigt ind i den fulde stilling, får man ikke den ønskede effekt, som er lange fleksible muskler, men derimod korte hårde muskler.

Muskler er nemlig ikke elastiske. Vi kan faktisk ikke strække en muskel.

Hvis du vil have en lang forklaring på amerikansk, så tjek Ralph Stevens’ You can’t stretch a muscle.

Det vi kan gøre, er at forlænge fibrene i musklen. Men det vigtigste vi gør, er at give besked til nervesystemet om at en forlængelse er ok.

Læs mere om nervesystemet her.

Kommunikation i kroppen

Inde i musklen sidder der receptorer. Hvis vi strækker en muskel for langt for hurtigt, vil de sende besked til nervesystemet, der straks reagerer med at trække musklen sammen.

“Alarm, alarm, risiko for forstrækning! Hold fast, alt hvad du kan!”

Derfor ønsker vi kun at gå lige dertil, hvor vi kan mærke modstand og så trække vejret der. Efter 5-10 sekunder med dyb vejtrækning, vil du kunne mærke, at det slipper i musklen og du kan gå videre.

En muskel munder ud i en sene, der hæfter på en knogle. I denne vedhæftning sidder golgi seneorganerne, som er sanseceller, hvis opgave det er at måle stress eller belastning i en muskel. Arbejder du langsomt og med dybe vejrtrækninger, stimulerer du disse celler.

Oplever de, at muskelarbejdet er passende, ikke for belastende, ikke for langt og ikke for hurtigt, giver de besked til nervesystemet om, at der er fred og ingen fare. Beskeden går derefter til musklen, at den kan slappe af: muskelfibrene kan give efter – og musklen forlænges.

Sædvanligvis kan nervesystemet bruge utrolig meget energi på feedback fra muskler, der oplever at belastningen er for stor – i ganske dagligdags situationer – fordi vi er utrænede. Derfor er det en god besked at sende til nervesystemet.

Ro i kroppen – og i hovedet

Det, der bestemmer muskelens styrke og fleksibilitet, er ikke musklen selv, men nervesystemet. Det er et spørgsmål om stimuli og reaktion. Vi træner kroppen til at reagere anderledes på stimuli.

Når du hver gang til yoga kommer langsomt ind i en stilling og stimulerer golgi seneorganet, vil du ramme et punkt, hvor du ikke kan komme videre – den dag.

For ugen efter har punktet måske rykket sig og du kan komme længere endnu – fordi du arbejder hensigtsmæssigt med musklerne og deres feedback til nervesystemet.

Vi skal ikke presse os selv eller skynde os i yoga. Vi går dertil, hvor vi kan og laver stillingen korrekt. Der trækker vi vejret. Så giver muskelfibrene sig, og du oplever større fleksibilitet.

Og en grund til, at du oplever  større indre ro generelt, når du træner yoga, er at nervesystemet ikke bombarderes med alarmsignaler fra musklerne. Musklerne ved simpelthen, de kan holde til arbejdet.

Læs mere om nervesystemet her.

Læs mere om effekten af yoga her.

Læs mere om hvordan yoga påvirker sindet her.

Læs mere om forskellige yogastilarter her.

Comments:

Leave a reply